- 4 min.
- Gin
- Sour
- Stærk
White Lady
White Lady er en officiel IBA (International Bartenders Association) cocktail, mixet af gin, triple sec og citronsaft. Her får du opskriften på White Lady, både med og uden æggehvide.
Ingredienser
-
Gin 4 cl
-
Triple Sec 3 cl
f.eks. Cointreau
-
Frisk citronsaft 2 cl
-
Æggehvide 1 stk
valgfrit
Fremgangsmetode - uden æggehvide
- Hæld alle ingredienser i en shaker med is og shake grundigt.
- Hæld blandingen i et afkølet cocktailglas og server.
Fremgangsmetode - med æggehvide
- Hæld alle ingredienser i en shaker uden is og shake grundigt.
- Kom is i shakeren og shake grundigt igen.
- Hæld drinken i et afkølet cocktailglas.
Fortællingen om White Lady cocktailen
White Lady blev oprindelig kreeret af Harry MacElhone, som skabte den i 1919 mens han arbejdede på Ciro’s Club i London. 10 år senere, i 1929, ændrede MacElhone så sin originale opskrift fra créme de menthe, triple sec og citronsaft, til gin, triple sec, citronsaft og æggehvide (valgfrit).
En senere version af opskriften fra 1930 i Savoy Cocktail Book, foreskriver gin, Cointreau og frisk citronsaft. Joe Gilmore fra Hotel Savoy fortalte engang at netop White Lady var en af Laurel og Hardys (Gøg og Gokke).yndlingsdrinks.
Denne lidt tørre cocktail ligger i spændet mellem en klassisk sour-drink (sprut, citrus og sukker) og en Sidecar (brandy, orangelikør og citronsaft).
Vælger du at mixe æggehvide med, kan du prøve at lave et dry shake først, altså shake uden is. Derefter kommer du friske isterninger i shakeren og shaker igen som du normalvis ville gøre. Ved at lave et dry shake først emulgerer du æggehviden, hvilket giver en blødere drink.
Kategorier: Cocktails med gin, Officielle IBA cocktails
Bartenderen foreslår lignende cocktails
- Gin
- Spirit-Forward, Trio
- Stærk
- 2 min.
- Gin
- Spirit-Forward, Trio
- Medium
- 3 min.
- Gin
- Spirit-Forward
- Stærk
- 6 min.
- Gin
- Sour
- Medium