Clover Club
Clover Club
Clover Club er en IBA (International Bartenders Association) cocktail lavet med gin, hindbærsirup, citronsaft og æggehvide.
Clover Club har sin oprindelse i 1800-tallets Philadelphia, USA, hvor den var en favorit på det mondæne Bellevue-Stratford hotel, der tiltrak sig kunstnere og intellektuelle.
Clover Gin forsvandt, sammen med mange andre cocktails i løbet af 1900-tallet, grundet forbudstiden. Dog har den heldigvis fundet sin vej tilbage på menukortene grundet mange nyere cocktailentusiaster, der har genoplivet flere klassikere i bøger og på barer.
Clover Club er en flot og sød cocktail, der nok skal bringe smilet frem hos gæsterne.

Det skal du bruge
4,5 cl Gin
1,5 cl Hindbærsirup
1,5 cl Frisk citronsaft
1 æggehvide
Pynt:
Friske hindbær
Sådan gør du
Hæld alle ingredienser i en cocktail shaker.
Shake grundigt med is.
Sil i et afkølet cocktailglas.
Pynt med 3 friske hindbær på en tandstik.