Stinger

stinger

Stinger er en officiel IBA (International Bartenders Association) cocktail med cognac og hvid Creme de Menthe likør.

Stingeren stammer ifølge vandrehistorierne fra slutningen af 1800-tallets USA, hvor den var kendt som en drink for overklassen. Opskriften menes at være en variation af en anden cocktail kaldet ‘The Judge’, der laves med brandy, créme de menthe og sukkervand, og som optrådte i William Schmidts The Flowing Bowl fra 1892.

Ifølge nu afdøde bartender og forfatter, Jere Sullivan, var Stinger en essentiel del af enhver bartenders repertoire frem til forbudstiden. Gennem forbudstiden fortsatte dens popularitet grundet pebermyntesmagen, der kunne skjule smagen af lavkvalitetsbrandy.

Oprindeligt blev Stiner ikke anset som en reel cocktail, men en after dinner drink (digistif), men vandt frem som en cocktail med tiden.

Cocktailens status som en drink for overklassen gav den også nærmest stjernestatus, da den blev anvendt i filmen High Society, med Frank Sinatra og Bing Cosby fra 1956. Desuden drikker James Bond en i bogen Diamonds are Forever, også fra 1956. Begge optrædener gjorde at Stinger vandt hurtigt frem i den amerikanske popkultur.

Stingerens popularitet varede ved frem til 1970’erne, hvor den begyndte at falde ud af drinkskortene på barer.

stinger cocktail med cognac i et old fashioned lowball glas

Det skal du bruge

5 cl. Cognac

2 cl. Hvid Creme de Menthe

Sådan gør du

Kom samtlige ingredienser i et mixing-glas med is

Rør godt rundt

Si i et afkølet lowball/old fashioned glas

Flere cocktails med cognac

opskrift på between the sheets cocktail med hvid rom og cognac

Between the Sheets

Between the Sheets er en klassiker i cocktail-verdenen. Det er en frisk og yderst potent cocktail, som er grunden til det frække navn. Her har du opskriften.

opskrift på alexander cocktail med cognac

Alexander

Opskrift på den klassiske Alexander-cocktail med cognac, creme de cacao og fløde.

Sazerac cocktail med whisky i et old fashioned glas

Sazerac

Sazerac er en klassiker fra New Orleans, endda byens officielle cocktail. Den originale opskrift laves med cognac, men officielle er nu med whisky. Du kan også bruge både cognac og whisky.

porto flip cocktail med brandy og æg

Porto Flip

Porto Flip er en klassisk cocktail der stammer tilbage fra midten af det 19. århundrede. Opskriften består af Cognac eller Brandy, portvin samt æggeblomme.

©2023 Cocktail Party

Log in with your credentials

Forgot your details?