Bloody Mary

Bloody Mary

Bloody Mary er én af de bedst kendte cocktails i verden, og har bla. ry for at kurere tømmermænd. Bloody Mary er desuden en officiel IBA (International Bartenders Association) cocktail der er lavet på vodka, tomatjuice, citronsaft, Worchestersauce samt Tabasco, hvilket giver den dens karakteristiske matte røde farve og potente smag.

Bloody Mary blev opfundet på Harry’s New York Bar i Paris, i 1921, af bartenderen Fernand Petiot. Harry’s New York Bar var et meget kendt sted for amerikanske immigranter i Paris, en bar der bla. havde stamgæster som Hemmingway, Coco Chanel og Humphrey Bogart. Harry’s New York Bar er desuden kendt for at være oprindelsessted for andre kendte cocktails som Sidecar og White Lady.

Der er flere teorier om hvad navnet Bloody Mary kommer af. Den mest anerkendte er at en af Petiots stamkunder skulla have bestilt drinken og henvist til hans kæreste som han spillede cabaret med, en cabaret hvis titel var Bucket of Blood, og hans kærestes navn var Mary.

En anden teori går på at Bloody Mary skulle være opkaldt efter Hollywood skuespillerinden Mary Pickford.

Grundet Bloody Marys anvendelse som kur mod tømmermænd, serveres den på mange restauranter og spisesteder som en del af brunchen. I de senere år er der sågar gået sport i at pynte drinken med alt fra skaldyr til eksotiske frugter.

bloody mary cocktail med vodka tomatjuice citronsaft worchestersause og tabasco

Det skal du bruge

4,5 cl vodka

9 cl tomatjuice

1,5 cl citronsaft

2 dråber Worchestersauce

Tabascosauce (efter smag)

Sellerisalt (efter smag)

Sort peber (efter smag)

Pynt

Selleri

Citronskive

Sådan gør du

  1. Hæld alle ingredienser i et mixing glas med isterninger
  2. Hæld forsigtingt blandingen over i et old fashioned glas eller highball glas
  3. Pynt med selleri og citronskive

 

©2023 Cocktail Party

Log in with your credentials

Forgot your details?